Til elever
Arbeidsoppgaver i klasserommet
Arbeidsoppgave 1BRAGERNES TORG
Her finner du seks bilder fra Bragernes torg fra forskjellige tider. Se nøye på bildene og svar på spørsmålene. Noen spørsmål ber deg fortelle hva slags bygg som ligger ved torget i dag. Er det en idé å reise ned på torget og tegne?
Bilde 1.Bragernes torg slik det så ut før brannen i 1866. Omtrent hvilken himmelretning er bildet tatt?
Bilde 2.Etter brannen i 1866 ble det reist provisoriske butikker på vestsiden av torget. Disse sto i ca 100 år. Er det mulig å se hva slags butikker dette er, eller hva de heter? Hvilken tid av dagen var markisene nødvendige? Er det noen av byggene på bildet som fortsatt står?
Bilde 3.Denne gården står fortsatt ved torget. Hvor? Se nøye på bildet og finn en detalj som forteller omtrent hvor gammelt bildet er.
Bilde 4.Legg merke til de lave husene på østsiden av torget. I det hvite huset med den lave gavlen lå hovedkontoret til Drammen Sparebank. Hva slags hus står der nå, og hvem holder til i huset?
Bilde 5.I 1930-årene en gang var det en stor eksplosjon på hjørnet av torget og Øvre Storgate. Hvordan ser den ut den bygningen som ble reist etter eksplosjonen? Hva kaller vi den stilen det nye huset er bygget i?- Mange år etterpå brant Grand Hotel som lå ved siden av nede mot elva. Hvordan ser den nye gården på denne tomta ut?
Bilde 6.Dette er det nye bygget som ble reist der de gamle torghallene lå. Er det fortsatt butikker på denne tomten?
Arbeidsoppgave 2GAMLE SKILDRINGER AV DRAMMEN
Utdrag fra: Christen Lohrmann: Anmærkninger over Drammens Oeconomiske Beskaffenhed … , Kiøbenhavn 1771.:
"Om Stedets Beliggenhed Udi Aggershuus Stift i Norge, beliggende Bragernes paa den nordre Side af Drammens Elv, Strømsøe og Tangen paa den søndre Side, hvilket gjør til sammen den Kiøbstæd som især af de udenlandske med et Navn kaldes Drammen. Den er i Omkreds en Miil, og Elven som skiller Bragernes fra Strømsøe kan være et Bøsseskud breed. Disse Byer har hver sine Kirker; Bragernes og Strømsø udgiør et Sognekald, men Tangens Kirke henhører som en Annex til Landet under Skougbøygd-Sogn. … og et Opland, hvis fornemmeste Vasdrag strekker sig i Nord og Nordvest 12. til 16. Miil op i Landet til Sigdahl, Hallingdahl og Ringerike, hvorfra de nedkommer og samlet rinder igjennem Byen, og omsider falde i Dramsfjorden; Deraf skulde sluttes, at en anseelig Handel maatte drives med Alle slags Skov-Producter. I den Henseende er og Drammen en med de vigtigste Handelsstæder, ja med Trælast og Hollandske Bielker det største Toldsted i Norge. … Ellers hvad Drammens Beliggenhed angaaer, da ligger den i en frugtbar Egn, hvortil deels Indbyggerne selv have contribueret. Husene ere byggede langs ved Elven, hvor deres Søeboder, Pakhuse, Lastepladser og Hauger ere saa godt som under Indhegning eller Fortog af hvers Vaaning. Alt dette giør dog ikke Gaderne uordentlige; men fornemmelig er der og ikke uden en Hovedgade paa hver Side af Byen, hvis Længde udgiør næsten en halv Dansk Miil. Til Byen er just intet henhørende Jordegods eller Herlighed, men Borgerne eie og selv bruge for det meste en halv Miil paa hver Kant om Byen beliggende Bøndergaarde, hvilke de have opdyrket og sadt i den Grad af Frugtbarhed, saa vel neppe nogen Jord i Rigerne kan lignes med disses. Alt hvad man seer og forekommer Øiene er behagelig, og hvad som giver disse Egne den smukkeste Udsigt, er fra den Kant hvor Paradies-Bakken ligger trefierdendeel Miil fra Byen. Navnet er ikke omsonst i henseende til det angenemme Syn, hvis Lige ingen kan indbilde sig, naar det er paa den Tid alle Vexter staaer i sin Fryd. Af fremmede Reisende er det sagt: at Sandserne ere ligesom henrygt af Forundring, ved at betragte alle de Forskielligheder Naturen der i en Middelpungt fremviser; Man seer Forandringer af Høie, Flader, Bakker, Daler, Volde og Sletter, alle ens i Frugtbarhed og det uden Forskiel af Jord og Bierg, ja af Klipperne selv udskydes store og smaae Gran og Fyrretræer, utallige Bekke omringede med Pile og andre Træer, som Naturen har sat til at skygge for Fiskene; Springende Kilder, smukke Frugthauger, af Malerier skinnende Bygninger og Lystgaarde, hvorfra Veie og Alleer gaaer til de hist og her omliggende Skove; ja det rareste er, at Byen med de paa Havnen og Strømmen liggende smaae og store Skibe fremstiller sig overalt fra Fjorden af og omliggende Høider, ikke som et virkelig Syn, men perspectivisk. Denne Bye regnes ellers for en af de sundeste Steder i Norge, endskiønt Varmen om Sommeren og Kulden om Vinteren kiendes merkeligere end nogen andensteds, hvilke begge Dele har sin Aarsag i de paa begge Sider langs med Byen strekkende Fielde."
Ordforklaringer:
Alle substantiver ble i gamle dager skrevet med store bokstaver. Skikken oppsto bare fordi det så flott ut. De store bokstavene ble avskaffet med rettskrivingsreformen i …)
Stift = bispedømme, her nærmest: landsdel.Kiøbstæd (trykkfeil for Kiøbstad) = bySognekald = sogn, kirkesogn.Annex, anneks = bi-kirke for presten (Konnerud er anneks til Skoger)contribueret = bidratt (Hva heter dette på engelsk?)Hauger = hagerVaaning = bolig (Hva heter dette på tysk?)omsonst = forgjevesangenemme = vakre (Hva heter dette ordet på tysk?)Høie = hauger, åserLystgaarde = en bondegård som ble kjøpt av en byborger og dels ble brukt som sommerbolig og dels ble drevet for husholdningen i byen. De mest kjnete lystgårdene i Drammen i dag er Gulskogen og Austad.endskiønt = selv om
Fra: Magister Jonas Ramus:Norriges Beskrivelse …., Kiøbenhavn 17??.S 43:" Bragnæs og Strøms-Øe. Bragnæs ligger paa den Nordre Side af Drammen, og Strøms-Øe paa den Søndre Side: Begge Stæder haver sin særdeeles Øvrighed, og sine særdeeles Kirker; men gjøre til sammen en Told-Sted, som kaldes Drammens Told-Stæd, som er en af de rigeste og største Told-Stæder i Norriges Rige. Deres største Handel og Negotie bestaaer af Træ-Last, nemlig Bord eller Dæler, som nedkommer fra Ringerige, Modum, og Eger; samt Bielker og Spirer, som kommer fra Sigdal og Krytsherret. Der udføres og en Hob Jern, som kommer fra Jern-Verkerne, som der nær hos ere beliggendes."
Oppgaver:
1. Skriv om disse tekstene til moderne norsk. Fra den første teksten kan du godt bare ta den delen som er uthevet (eller et annet kortere avsnitt). Du kan godt gjøre setningene enklere hvis du synes det er nødvendig.
2. Disse to skildringene har ulikt innhold. Velg en av dem og skriv en tilsvarende skildring av Drammen i dag.
Arbeidsoppgave 3GAMLE BILDER FRA BRAGERNES TORG
Oppgaver til bykartene fra 1860, 1939 og 1973.
1. Den store bybrannen i 1866 startet omtrent ved parken og spredte seg helt ned til Brakerøya. Byingeniøren bestemte seg for å forsøke å hindre en tilsvarende katastrofe seinere ved å legge inn "branngater " fra åsen til elven. Studer kartene fra 1860 og 1939. Kan du finne ekstra brede gater hvor branner ikke har så lett for å hoppe over?
2. Studer utviklingen av Bragernes torg. Hvordan forandret utformingen av torget seg etter brannen i 1866?
3. Ut fra kartene skal du kunne se om den nye bybrua fra 1936 ble bygget ovenfor eller nedenfor den gamle brua.
4. Mens Strømsø var egen by fram til 1811, var sentrum i byen omkring Gyldenløves plass og kirken. Studer de tre kartene fra 1860, 1939 og 1973 og fortell hvordan dette området har forandret seg når det gjelder bygninger og gater.
5. Drammen har vokst i alle år. Studer de tre kartene og finn ut i hvilke perioder de ulike delene av byen er bygget ut.
Drammen historielag har utgitt minst 10 ulike byvandringskart. Disse kan gi en rekke detaljerte opplysninger om ulike deler av byen. Se Historielagets hjemmeside: www.drammenhistorielag.no/program/byvandringer.